Nye momsregler for notebook, mobiltelefoner mv.

Oprettet d.

I forlængelse af nye momsregler, der indføres den 1. juli 2014, vil Pahm ApS fremover fakturere med 
omvendt betalingspligt af moms på udvalgte varegrupper (jf. momsloven § 46, stk. 1, nr. 8-10).


• Notebook og Tablets
• Mobiltelefoner af enhver art, herunder smartphones
• Spillekonsoller
• Integrerede kredsløbsanordninger (CPU’er før montering)

De nye momsregler indføres af Staten for at begrænse momskarruseller og herigennem provenutab. 
En virksomhed er som udgangspunkt omfattet af de nye regler, hvis mere end 50 % af virksomhedens 
samlede salg af ovenstående varegrupper sker til momsregistrerede virksomheder.

Pahm ApS er omfattet af de nye momsregler, og vil derfor pr. 1. juli 2014 ikke længere opkræve moms for disse 
varegrupper, hvilket vil blive angivet på fakturalinje niveau med teksten ”omvendt betalingspligt”.

Såfremt du skulle have tekniske spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Ahm på mail@pahm.dk

I forhold til de hyppigste spørgsmål kan vi give følgende svar:

Q:     Hvis jeg bestiller en vare med moms og en med omvendt betalingspligt, vil jeg så modtage to fakturaer?
A:     Nej, vi udsteder en samlet faktura.

Q:     Vil man kunne se om der opkrævesmoms på hver enkelt linje?
A:     Ja, fakturalinjer som er omfattet af omvendt betalingspligt vil være markeret med dette.

Q:     Hvorledes vil bundles blive håndteret?
A:     Hovedproduktet vil være bestemmende for hvilken moms type som anvendes. En bundle med f.eks. en notebook og en mus vil udløse omvendt betalingspligt.

Q:     Kan Pahm ApS hjælpe med at afklare spørgsmål for mig?
A:     Nej, vi kan desværre ikke påtage os de juridiske forpligtigelser som ville følge med en sådan rådgivning, og henviser i stedet til din vanlige rådgiver/revisor.