Vi søger en original, alsidig og kompetent IT-Supporter.

Oprettet d.

ANSØGNINGSFRISTEN ER UDLØBET, OG VI ER IGANG MED AT ANSÆTTE VORES NÆSTE ORIGINAL.



Er du nyuddannet IT-Supporter med flair og let til smil - skal du ikke holde dig tilbage.
 
Du føler dig hjemme i såvel hardware som software verdenen, samt internettets univers, og du er klar på en hverdag, der den ene dag byder på alt fra telefon support, til besøg hos kunderne med opsætning af ny hardware, software, eller opsætning af nye hostingløsninger. Næste dag kan den stå på grafiske opgaver, redigering af websider, levering af tryksager, ordre opfølgning og meget mere. Ingen dage er helt ens hos os, og vi skal alle være multikunstnere – for at drive en alsidig virksomhed.
 
Du er ikke nervøs når telefonen ringer, eller du skal på et kundebesøg omkring hjælp og support til:
 
·         Microsoft Office pakkerne
·         Microsoft Windows XP, Vista og Windows 7
·         Microsoft Windows Server familien
·         Netværksløsninger
·         installation og opsætning af PC’ere, printere, tablets og smartphones.
·         Etc. etc.
 
Du får som supporter til vores hostede it-løsninger behov for bred forståelse for internettets mange muligheder og skvatfæller. Og får en hverdag hvor du skal guide vores kunder gennem en sikker implementering eller migrering til eks. Hosted Exchange, Remote Backup, Hosted Disk, TSM Backup, eller hjælp til opsætning af kundernes online shop, deres webhotel eller IP telefoni – alt sammen hostede løsninger fra os. Det foregår som telefonsupport, fjernsupport eller on-site hvor du udfører opgaverne hos kunden, med præcision, ærlighed og under stor tillid fra vores kunder.
 
Vigtigst af alt er du firmaets mand og skal ikke hjem, når du fryser fingrene. Vi er en lille virksomhed, hvor alle kræfter er vigtige, specielt i pressede situationer og op til deadlines, hvor vi skal yde vores ypperste og levere varen.
 
Til gengæld får du stor frihed og frie hænder til at lade kreativiteten flyde, når blot du forstår kundens behov, kan leve dig ind i målgruppen og levere resultater.
 
PAHM er en mindre IT virksomhed, med stort fokus på Hosting Løsninger, derudover driver vi ORIGINALEN som er en grafisk virksomhed og trykkeri med kunder lige fra enmandsvirksomheder til større internationale kunder. Vi lever af skøre og originale idéer, der giver kunden resultater.
 
Begge virksomheder kræver dit engagement på flere forskellige plan - men vi kræver ikke 5 års erfaring, hvis blot du er villig til at tage fat og lære af din hverdag.

Lønniveauet forventes at ligge godt til kategorien af nyuddannede IT-Supportere.
 
Send din ansøgning eller spørgsmål til Per Ahm, på per@pahm.dk vedhæftet relevante fakta og data senest d. 21. oktober
 
Tiltrædelse 2. januar.
 
Se mere om virksomhederne på www.pahm.dk og www.originalen.com