I PRAKTIK TRODS HANDICAP

Oprettet d.

I PRAKTIK TRODS HANDICAP
I PRAKTIK TRODS HANDICAP

19-årige Jesper Hansen har Aspergers syndrom og havde udsigt til en førtidspension. Nu er han i praktik hos Pahm i Billund, hvor der er fokus på hans it-talent.

ET BEDRE LIV:
Per Ahm har valgt at få 19-årige Jesper med aspergers syndrom i praktik. For Jesper havde alternativet været førtidspension

19-årige Jesper Hansen har aldrig været som alle andre. I skolen var han udsat for massiv mobning, fordi han var anderledes. Jesper kunne dengang ikke finde ud af, hvad det var. Om det var hans hår eller hans ansigt, der slet ikke passede ind. Da han i 2009 fik diagnosen Aspergers syndrom følte han det som en kæmpe lettelse. – Da jeg fik læst op på emnet, var det som at læse om mig selv. Jeg lærte mig selv meget bedre at kende, fortæller Jesper. Han gad ikke gå til sport eller  ritidsinteresser, ville allerhelst bare sidde alene foran computeren eller være usynlig i et hjørne.

Mere selvtillid
Nu har Jesper været i praktik hos Originalen/ PAHM i fire måneder, hvor han kan gøre netop det, han er allerbedst til. Det har gjort ham både gladere og mere åben. – Jeg er så glad for, at jeg har fået chancen. Hvis ikke, tror jeg, at jeg havde fået førtidspension, og det havde været for kedeligt, fortæller Jesper, der gennem AspIT, en skræddersyet uddannelse til unge med aspergers syndrom i Vejle, er kommet i praktik hos Per Ahm.
– Jeg har fået selvtillid, og jeg synes, det er fedt at være her. Vi lærer hinanden at kende lidt efter lidt, jeg lærer noget, og jeg får gode følelser. Jeg er ikke så social, men det er fint at være her. Jeg kan slet ikke forstå, at folk kan holde Facebook ud. Der kommer jo noget ind hele tiden. Så hellere høre musik, forklarer Jesper, der gerne vil have fast job og blive ved med at lære om lige netop det, som han er så god til, it.

En rigtig original
For Per Ahm er håbet, at praktikperioden kan ende med, at han kan tilbyde Jesper et fast job, der svarer til det, Jesper kan klare. Det er dog ikke målet. – Det handler først og fremmest om at gøre noget godt for andre og selv være et godt menneske og yde mit bidrag, fortæller Per Ahm.
 
Han har sat Jesper i gang med et internt projekt uden deadline, som Jesper har frie hænder til.
– Aftalen er, at han kommer og slår i bordet, når han går i stå, og så sætter vi ham på skolebænken
igen. Jeg kan ikke give ham en multimediedesigner uddannelse, men vi kan skole ham til at blive en rigtig original som os andre og til netop det, vi gerne vil have, siger Per Ahm med et skævt smil.
 
Hm-hm – en succes
Nogle dage hører de tre øvrige medarbejdere i Pahm og Originalen meget lidt til Jesper. – Han siger måske 20 ord. Godmorgen, nogle enkelte sætninger og farvel. Når det går godt, kommer der et par hm-hm-lyde fra ham. Han slår ikke vejrmøller, men så ved vi, at han har haft en succesoplevelse.
Han taler dog mere og mere ved middagsbordetog deltager mere og mere, fortæller Per Ahm.
Succesoplevelserne for Jesper er afgørende: – Han skal gå herfra med succes’er, for der er så
mange ting for ham at slås med – hvis han ikke gør det, så skal han hellere finde noget, der giver ham
succesoplevelser. Vi har løbet panden mod muren. På et tidspunkt blev det for svært for ham, og vi var ved at overveje, om vi skulle fortsætte eller stoppe, men så fandt vi en anden retning, forklarer Per Ahm.

Læs hele historien om Jesper Hansen i praktik hos Per Ahm / Pahm

Af Lise Nørgaard Tlf. 7211 4351, lin@jv.dk